Krop og sind hænger uløseligt sammen. Alt vi har oplevet er med os i vores krop. Stress, uro, utilfredshed eller konkrete fysiske symptomer som spændingshovedpine, muskel -og ledsmerter og generel anspændthed kan være tegn på ubalance i kroppen. Dette kan afhjælpes med afspændingspædagogiske behandlinger.
En afspændingpædagogisk behandling foregår hovedsagelig liggende på gulv med træningstøj på. Kroppen bliver aflastet med puder, hvorefter en blid manuel behandling finder sted. Hele kroppen bliver behandlet hver gang.
Med udgangspunkt i viden om muskel -led- og nervesystemet foregår afspændingspædagogiske behandlinger hos Melbye-Hansen Relations altid med respekt for kroppens grænser. I praksis betyder det, at behandlingerne er rolige og som oftest behagelige. Min erfaring viser, at kroppen reagerer mest hensigtsmæssigt, hvis dens grænser blive respekteret. Afspændingsbehandlingen bliver kombineret med få, enkle øvelser og kortere samtale. Det er muligt at supplere med coachingforløb. Behandlingerne varer 50-60 minutter.