Melbye-Hansen Relations

Arbejds- og livsglæde

En sygemeldt eller kriseramt medarbejder har stor negativ indflydelse på arbejdspladsen. Er du eller din medarbejder i krise eller sygemeldt, kan Melbye-Hansen Relations tilbyde individuelle samtaler evt kombineret med afspændingspædagogiske behandlinger.

Jeg hjælper med afklaring i forhold til, om personen skal tilbage til sit arbejde, eller om han/hun skal foretage nogle andre forandringer i sit liv. Målet er, at han/hun får sin arbejds –og livsglæde tilbage og dermed atter bliver attraktiv for organisationen.

I en respektfuld atmosfære tilbyder jeg coachende samtaler, hvor vi sammen undersøger, det der er svært og finder ud af, hvilke forandringer, det vil give mening at foretage sig i en svær periode af livet.

Jeg arbejder altid ud fra en kombination af hvad personen mærker, føler og tænker. Når man er i krise, er kroppen ofte i alarmberedskab, og det kan være meget gavnligt at kombinere samtaler med fokus på kroppen. Nogle af metoderne er åndedrætsøvelser, afspændingsøvelser, kortere meditationer eller kropslige behandlinger.