– Ta livet i dine hænder
– Find modet til forandring
Ingen kommer gennem livet uden modgang og kriser. Det kan føles tungt og svært at gøre noget ved alene.
Krise betyder vendepunkt. Hvis du trænger til at få kigget på dit liv og dine valg, kan vi gennem coaching sammen skabe nye indsigter. Du vil blive styrket i at beslutte dig for handlinger, som du erkender, vil være gode for dig og din personlige udvikling. Coaching er en samtaleform, hvor vi udforsker, hvad du drømmer om, og også hvad der forhindrer dig i at nå dine drømme.
Gennem reflekterende spørgsmål vil du finde svarene i dig selv, og dette vil give dig mod til at handle.
Coaching er individuelle samtaler mellem dig og coachen á ca. en times varighed. I en respektfuld og empatisk atmosfære vil du få stillet spørgsmål, der får dig til at kigge på dit liv med nye øjne. Det er altid dig der bestemmer, hvad vi skal samtale om.
Coaching er fremadrettet og handlingsorienteret og altid med et udgangspunkt i noget, du gerne vil opnå. Vi afslutter oftest sessionerne med, at du beslutter dig for en eller flere handlinger, som det vil give mening for dig at begynde på. Handlinger, der tager udgangspunkt i det du føler, det du mærker og det du tænker. Du tager livet i dine egne hænder, skaber varige forandringer og får hjælp til at finde styrke og glæde.
Coaching er absolut mest succesfuldt, hvis du er indstillet på at kigge indad – også på det der er svært, og hvis du som minimum har 5 sessioner. Det er muligt at kombinere med afspændingspædagogiske behandlinger.