Stressede ledere, syge medarbejdere, utilfredse forældre og børn der ikke trives, behøver ikke være virkelighed i daginstitutioner.
Når medarbejdere og ledere trives og oplever indhold og mening med deres job, afspejles det i børnenes trivsel. Derfor er det nødvendigt at sætte spot på og konstant udvikle institutionen indenfor dette område.
Jeg arbejder blandt andet ud fra følgende overskrifter:
– Ledelsesrådgivning – Kom godt i gang eller bliv genstartet som leder
– Personalefastholdelse og forløb for medarbejder
– Facilitering af møder, så der skabes varig læring
– Den pædagogiske linje i institutionen – herunder den styrkede pædagogiske læreplan, evalueringer og opfølgning på tilsyn
Sammen skaber vi kompetent ledelse, engagerede og dygtige medarbejdere og rummelige institutioner. Det kan børn og forældre mærke.
Som leder er der mange ting at forholde sig til, og det kan indimellem opleves som et forholdsvis ensomt arbejde med stort ansvar.
Melbye-Hansen Relations kan tilbyde mentor- og coaching forløb, hvor vi sammen sætter skarpt på dine drømme, ambitioner og udfordringer. Din kompetence som leder bliver styrket, og du vil blive udviklet både fagligt og personligt. Forløbet bliver skræddersyet efter individuelle behov.
Jeg undersøger nysgerrigt de udfordringer du står i, og vi finder sammen nye muligheder. Du vil gå fra vores dialoger med redskaber, du kan bruge med det samme. Typisk vil forløbet også indeholde en form for hjemmearbejde – noget du skal gå ud og gøre, da det er i praksis, vi rykker os mest og lærer mest.
Vi starter gerne med et 3-timers møde, hvor vi tager udgangspunkt i din dagligdag som leder. Vi drøfter, hvordan dit liv som leder ser ud, og hvor du gerne vil være om 1 år, 3 år, 5 år. Vi kommer ind på dine største udfordringer lige nu og på dine ambitioner og drømme. Efter mødet har vi lavet udkast til en plan, som danner grundlag for forløbet.
Eksempler på emner som Melbye-Hansen Relations tager op i sin ledelsesrådgivning
– Samarbejde med medarbejdere, fastholdelse, rekruttering
– Samarbejde med interessenter og bestyrelser
– Lederens trivsel og netværk
– Mødefacilitering – Balancen mellem udvikling og drift
– Work – Life balance
Ledelsesrådgivning hos Melbye-Hansen Relations foregår i en fortrolig og behagelig atmosfære. Mine metoder er coachende samtaler, coaching, observationer og facilitering af møder. Jeg arbejder ud fra det der virker og min rådgivning er hele tiden knyttet an til praksis, da jeg tror, det er i og gennem praksis, at alt god læring, udvikling og forandring finder sted.
En del daginstitutioner har et højt sygefravær blandt medarbejderne, eller har medarbejdere, der har mistet arbejdsglæden og motivationen. En medarbejder i krise er en belastning for organisationen og en negativ stemning kan brede sig til de øvrige medarbejdere. Tilbud om forløb med en person udenfor institutionen kan give medarbejderen klarhed over hans/hendes situation, og medarbejderen kan finde modet til at gøre noget for at ændre den konstruktivt. Jeg tilbyder både individuelle forløb og forløb for grupper – for eksempel en medarbejdergruppe fra en konkret stue i daginstitutionen, der har udfordringer. Også medarbejdere som ikke er i krise kan være interesserede i at udvikle sig og bliver styrket i deres faglige og personlige udvikling, og der kan et tilbud om forløb på arbejdspladsen været både et rekrutterings- og fastholdelsesredskab for bestyrelse og ledelse.
Udgangspunktet for samtaler og gruppesessioner kan for eksempel være fortællinger fra praksis, fotografier der illustrerer noget positivt på arbejdspladsen eller illustrer udfordringer. Jeg kan finde på at holde samtaler under en gåtur eller vi kan aftale, at jeg kommer i institutionen og laver observationer, som så danner bliver rammen for samtalen. Jeg tilbyder også coachingforløb og afspændingspædagogiske behandlinger.
Melbye-Hansen Relations tror på, at mennesker er forskellige, og at metoder til at skabe forandring, derfor også må være forskellige. Men fælles for det hele er, at jeg især kigger på det, der fungerer og min ambition er at skabe mere af det.
Jeg kan tilbyde kortere og længerevarende forløb.
Har I lyst til at styrke jeres pædagogiske linje, blive udfordret og sætte tiltag i gang, der vil gøre børnenes dagligdag sjovere, mere lærerig og vedkommende, så kan Melbye-Hansen Relations hjælpe med processen.
Måske har I fået nogle anbefalinger i jeres tilsyn, som I skal arbejde med? Måske er der et læreplanstema, hvor I gerne vil blive dygtigere eller I har måske brug for, at jeres læreplan bliver et mere vedkommende og relevant arbejdsredskab?
Måske savner I at stoppe op og få kigget på alt det gode, I laver hver dag, så det bliver synligt for jer og jeres arbejdsglæde styrkes? Jeg kan hjælpe med alt fra inspirationsmøder, facilitering af personalemøde eller længerevarende processer, hvor vi kommer i dybden med et eller flere områder, der kan styrke pædagogikken i netop jeres institution.
Et godt og respektfuldt forældresamarbejde har kolossal betydning for børns trivsel og udvikling. Og dermed for arbejdsglæden og den faglige stolthed for medarbejderne.
Hvordan lykkes man med at få og fastholde et frugtbart forældresamarbejde?
I et samarbejde med mig, kan vi for eksempel dykke ned i nogle af nedenstående emner:
• Forældrepartnerskabsprojekter
• Få forældrenes resurser i spil
• Vær en synlig leder overfor forældrene
• Den gode trivselssamtale og den svære samtale
• Bestyrelsen som en resurse for leder og institution
• Kommunikationen mellem forældre og institution